Udover at 2K sætter lange reklamer ind i NBA 2K19, så sigter resten af branchen efter at eliminere loading-skærme, for på den måde at bibeholde indlevelsen, særligt i narrativt drevne spil. Godt nok er det noget der er blevet lovet som del af den næste konsolgeneration, men det gider Respawn Entertainment ikke at vente på.
Game Informer har for nylig snakket om den tekniske side af Star Wars Jedi: Fallen Order, som sker i samarbejde med adskillige udviklere fra Respawn.
Her fortæller de at disse udviklere faktisk har slået fast, at målet er at lancere spillet uden en eneste loading-skærm. Dette sker via sømløse overgange imellem mellemscene og gameplay.
Når man eksempelvis rejser fra planet til planet kan man bevæge sig rundt i ens rumskib, opgradere grej og tale med sine kompagnoner.