Eksempelvis Xbox One, i sin originale form, forsøgte at udbrede brugerbarheden af konsollen ved også at gøre den til en tv-boks. Dog blev dette mødt med ret så begrænset succes, og Sony lader nu til at gå den modsatte vej med deres kommende PS5, som de nu selv klassificerer som et "niche" produkt til hardcore spilentusiaster.
Som Wall Street Journal skriver afholdte Sony for nylig et møde for deres topledelse omkring konsollen, og her klassificerede CEO Kenichiro Yoshida maskinen som et "niche" produkt. Han fulgte op med at slå fast at konsollens primære mål er at appellere til "core gaming audiences".
Og hvad betyder det? Det betyder at de vil fortsætte med at satse mange penge på at producere store AAA-eksklusiver fra deres egne studier.
Faktisk vil de forøge budgetterne, tiden studierne får til at realisere deres projekter, og ambitionsniveauet.