Comic-Con løber lige nu over staben, og i en af de som allerede har holdt en tale er Jun Takeuchi, producer på Resident Evil 5. Han var overraskende ærlig i sine svar, og da han blev spurgt af publikummet om Capcom overvejede en komplet genstart af serien med det næste spil, svarede han at han ikke vidste det.
Faktisk lød svaret på at han og Masachika Kawata, som også tidligere har arbejdet på Resident Evil serien, lige nu spillede Black Jack for at se hvem der ville ende op med at producere det næste kapitel. Han afsluttede dog med at sige at hverken regnede med at han eller Kawata-san ville komme til at stå for udviklingen.
Er det mon helt forkert for Capcom at overveje noget helt nyt med serien, når man ser på den blandede respons Resident Evil 5 fik ved sin udgivelse?