Godt nok arbejder Remedy lige nu på det længe ventede Control, men derfor er der stadig en stor global kærlighed til et af studiets mest ikoniske titler - Alan Wake. Studiet har længe været åbne omkring at de ikke aktivt arbejder på Alan Wake 2, men det forhindrer dem jo ikke i at genudgive originalerne, vel?
Noget kunne tyde på at netop det er ved at ske. I en pressemeddelelse ovre på Global Newswire fremgår det nemlig, at retten til udgive det originale spil, der tidligere var Microsofts ejendom, nu er tilbagegået til Remedy.
Det betyder at Remedy kan gøre med retten til udgive med spillet som studiet ønsker, såsom at udgive det på Game Pass, lave et remaster eller sågar udgive det på andre platforme såsom PS4.
Som bekendt ejer Remedy retten til selve Alan Wake-serien, men har indtil nu manglet såkaldte "publishing rights" til det originale spil.