Ved dette års E3-messe kunne EA fortælle hvordan de ikke havde tænkt sig at lade THQ have eneret på MMA (Mixed Martial Arts) markedet, og derfor allerede var i gang med udviklingen af deres eget spil, som indtil videre går under det næsten anonyme navn EA Sports MMA.
I går blev det dog afsløret hvem der ville pryde forsiden af spillet, og til en pressekonference arrangeret af M1-Global, kunne Vadim Finkelstein fortælle hvordan hans bedste kæmper, Fedor Emelianenko havde fået den ære.
Emelianenko, der går for at være den bedste sværvægter som endnu ikke er under UFC's fold, vil indtil videre få selskab af Gegard Mousasi og Renato Sobral, men nogen dato er der endnu ikke for spillet.