Her er vinderen af vores PSVR-konkurrence

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-07-02

Som du måske allerede ved afholdte vi en stor konkurrence her på Gamereactor for nylig, hvor vi satte en PlayStation VR-pakke på højkant.

Mange af jer deltog, og fortalte os hvad I glæder jer til at prøve på PlayStation VR, og nu har vi valgt en vinder.

Det endte med at blive brugeren Chokomand, som skrev et ret fint lille digt, som du kan finde herunder.

"Kære GR.

Nu har der været så meget PR, på det der famøse VR.

Nu sidder jeg her 35 år, og håber inderligt at i forstår.
Hvor meget det ville betyde, at jeg ville kunne frembyde
Et VR headset, ej men det ville gøre mit liv Komplet.

Min bror og jeg har spillet spil siden CMD64.
Dengang helt uden angst og stress.
Vi har spillet Amiga og Sega.
Så blev man ældre og tog på Vega.
Så fik man familie og der kom drøn på.
Tiden til spil blev desværre lige så.

Den glæde vi har haft med spil henover årene
Ja, den har været helt overdårende.

Vi ønsker at krybe tilbage i hulen,
Dengang vi kaldte det spillebulen.

Jeg har været medlem siden 2004 hos jer GR
Så det må næsten automatisk give et headset VR.

Nu skulle man skrive hvilket spil man glæder sig mest til, selvom jeg næsten ej vil.

Jeg har altid haft en lille drøm. Det at rende rundt som en hottentot, så mon ikke det må blive astro-bot.
Dog vil jeg heller ikke underkende at blood and truth vil være noget for os
bare så længe der er en kick-ass boss.
Jeg har aldrig været den store fan af golf, så nu skriver jeg bare noget som rimer, Rolf.

Dette var mine 10 kroner, åhh Gamereactor hjælp os med en lille pause fra vores dejlige koner.

Kys og kram til jer. <3"

Vi ønsker brugeren stort tillykke. Og tak til alle jer for at have deltaget.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage