The Sims 3 ser ud til at være en endnu større succes end de foregående spil i serien. Dette kunne Electronic Arts forleden meddele i en finansiel rapport, hvor firmaet annoncerede at The Sims 3 er langet over disken i 3.7 millioner eksemplarer. Samtidig kunne firmaet meddele, at salgsfrekvensen er 25% højere på The Sims 3, sammenlignet med de tidligere udgaver i serien.
Et andet af EA's spil, nemlig EA Sports Active, der som bekendt er til Wii, er langet over disken i 1.8 millioner eksemplarer, noget der gør produktet til Electronic Arts indtil videre bedst sælgende Wii-spil nogensinde.