Red Faction: Guerrilla-indhold

Demons of the Badlands er klar
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-08-07

Hvis du for længst er blevet færdig med Red Faction: Guerrilla og savner lidt nyt at begive dig ud i på Mars' rustenrøde overflade, så kan du rette blikket mod Volitions første download-pakke til spillet kaldet Demons of the Badlands. I hvert fald hvis du har en Xbox 360.

Der er tale om en såkaldt forløber til begivenhederne i Red Faction: Guerrilla, hvor du besøger Mariner Valley, et sted der engang var hjemsted for Marauder-folket, men et sted som nu styres med jernhånd af EDF. I pakken er der bl.a. syv nye våben og tre nye køretøjer. Og så er der ti nye achievements at hive hjem til profilen.

Demons of the Badlands kan hentes lige nu til en pris på 800 Microsoft points. Billederne er ikke fra udvidelsen, men i stedet fra grundspillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage