Når nu det er ulovligt at trykke sine egne penge, så må det næstbedste være at udgive sine egne spil - i hvert fald når man er Nintendo. Kyoto-giganten har i hvert fald lige meddelt, at Wii Sports Resort, efter kun at have været på gaden i to uger, har rundet over 600.000 eksemplarer.
Vi kunne forleden meddele, at over 500.000 eksemplarer havde forladt butikkerne i Amerika, mens det står klar fra japanske Media Create, at der på kun fire dage, blev solgt 353.827 eksemplarer i Japan. Dermed er Wii Sports Resort ved at nærme sig to millioner solgte eksemplarer på verdensplan.
Du kan læse anmeldelsen af Wii Sports Resort her på sitet.