Free Radical snakker Haze

PlayStation 3 var meget besværlig
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-08-13

Free Radical, der som bekendt består af en række Rare-medarbejdere, måtte sidste år sande, at deres første forsøg på PlayStation 3, actionspillet Haze, ikke helt gik efter planerne. I et interview med Develop, siger Karl Hilton bl.a. følgende om arbejdet på Haze:

"Vi havde en række udviklingsproblemer, der i sidste ende betød, at spillet ikke blev alt det, det kunne have været. En lang række af problemerne var af teknisk art. PlayStation 3 er en stærk maskine, men det er en konsol, der er svær, at då det bedste ud af. Vi brugte mere tid på at få spillet til at køre, end på at designe selve oplevelsen."

Free Radical er siden blevet solgt til Crytek og blevet omdøbt til Crytek UK, og Karl er ikke i tvivl om, at der er masser af potentiale i PlayStation 3 - ikke mindst med Cryteks stærke udviklingsværktøjer i bagagen. Han sagde bl.a.:

"Jeg tror ikke vi har set de bedste sider af PlayStation 3 endnu. Og en af de bedste ting ved Crytek og CryEngine er, at vi nu er i den bedste position til at få det meste ud af maskinen. Ingen har endnu presset PlayStation 3 til dens maksimale grænse."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage