Danske Playdead har skrevet sig ind i videospils-historiebøgerne med de to moderne indie-klassiskere Limbo og Inside. Ikke mindst på grund af den mystik og suspense, som er indlejret i de to titler.
Men det er ikke kun i deres spil, at Playdead er omgærdet af mystik. Vi ved meget lidt om det spil, som de arbejder på nu, andet end at det er et sci-fi spil, og at vi denne gang skal bevæge os i 3D fremfor 2D.
Det viser sig dog, at vi kan få lidt mere at se til spillet, hvis vi kigger nærmere på Playdeads jobopslag. De har nemlig gemt en række billeder, der synes at hænge sammen med den nye titel, i deres jobopslag. Det opdagede PC Gamer for nylig.
Du kan selv se de forskellige concept art billeder, hvis du kigger nærmere på jobopslagene her.
Glæder du dig til at se, hvad vi får næste gang fra Playdead?
<bild></bild>