Final Fantasy XIV til Xbox 360

Square/Enix: Vi forhandler med Microsoft
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2009-08-21

Spilsiden VG247 kan fortælle hvordan Square/Enix skulle være i gang med at forhandle med Microsoft om at Final Fantasy XIV også skal udgives på Xbox 360. Sker det, vil det dog ikke blive en simultanlancering, da Xbox Live er et lukket netværk og derfor vil kræve lidt omjustering i forhold til Playstation 3 versionen, hvor platformen har et mere åbent netværk.

Final Fantasy XIV-producenten Hiromichi Tanaka siger at han ærgrer sig over at udmeldingen om det kommende Final Fantasy blev misforstået, og at det hele tiden havde været planen at udgive spillet til Playstation 3 og PC som minimum, og at man vil holde alle døre åbne, hvilket betyder forhandlinger med Microsoft.

Mere når vi hører det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage