Call of Duty: Modern Warfare 2 spåes allerede nu pladsen som efterårets og vinterens store salgssucces, og det har fået spiljournalisterne til at se årets andre kandidater igennem, specielt i forhold til om disse spil, helt kan blive overskygget af Modern Warfare 2.
Et af de spil, der lanceres godt en uge efter Modern Warfare 2 er Assassin's Creed 2 fra franske Ubisoft, men det får ikke spillets producer Patrice Desilets til at ryste på hænderne. I et interview med VG247 sagde han følgende:
"Det første spil (Assassin's Creed red.) blev lanceret to uger efter Call of Duty 4: Modern Warfare, og vi endte alligevel med at sælge ni millioner eksemplarer af spillet. Jeg tror vi overgår originalen med udgivelsen af fortsættelsen. Når folk vil have deres first person-fix, så køber de Modern Warfare 2. Men når de vil have sværd, løben hen over hustage, store åbne byer, så det Assassin's Creed 2. Og der er masser af folk der gerne vil spille det, de vil ikke lege med pistoler."