Hvis du glæder dig til Call of Duty: Modern Warfare 2, så kan vi her på redaktionen udemærket forstå dig.
Er du samtidig elsker af filmmusik, er det kommende skydespil pludselig blevet en del mere interessant. Hans Zimmer står ifølge en liste fra sit selskab til at levere musikken til Infinity Wards næste kapitel i Call of Duty-serien.
Har du set The Rock, The Dark Knight, Mission Impossible 2, The Lion King, Crimson Tide eller Gladiator, er der en god chance for at du allerede har nynnet med på en af tyskerens fængende kompositioner.
Vi glæder os endnu mere nu, hvad med dig?
