Det lader til at Bungie og Master Chief har et problem - i hvert fald har Microsoft måtte sande, at endnu et Halo-spil, denne gang Halo 3: ODST, er lækket ud til dele af det franske spilpublikum i en moderat mængde, ca. en måned før spillet overhovedet lanceres. Der er ganske enkelt tale om eksemplarer stjålet under produktionen af spillet.
Som altid tager Microsoft afstand fra den slags og en talsmand fra Microsoft sagde følgende om situationen:
"Vi undersøger en meget lille hul i vores distributionsproces i forhold til den tidlige levering af Halo 3: ODST. Samtidig så undersøger vi en række Xbox Live-konti, der viser aktivitet relateret til Halo 3: ODST og vi vil tage action mod den eller disse personer, der har anskaffet sig spillet ulovligt."
I den aktuelle august-udgivelse af Gamereactor kan du læse alt om Halo 3: ODST.