Crytek er lige nu godt i gang med udviklingen af tredje generation af deres grafikteknologi (Cryengine 3) som denne gang også optimeres til konsollerne. Alligevel havde udvikleren tid til på AMD Vision-messen at fortælle om deres forvbentninger til fremtiden.
Allerede næste år forventer Crytek at konsolfirmaerne fastlægger specifikationerne for deres næste konsoller, altså hvilken type teknologi, indretning og den slags. Altsammen skal nemlig være færdig sådan at konsollerne kan udgives i 2012 - 2013. Siden Bright Side of News kan yderligere fortælle hvordan Epic har udtalt en lignende formodning om den næste generation af konsoller.
Alt sammen er naturligvis stadig spekulationer, men man bør huske at begge udviklere har adgang til "inside" information, da både de og konsoludgiverne er interesserede i at grafikteknologierne er optimerede til de nye konsoller. Spørgsmålet er derfor hvem af Sony eller Microsoft der vil være først ude med deres konsol, da de begge har udtalt et ønske om dette tidligere.