Tidligere på året fik indietitlen Wargroove en del opmærksomhed for dets Advance Wars-inspirerede taktisk tur-baserede gameplay. Nu kommer Chucklefish-titlen til PS4. Nærmere bestemt den 23. juli - på tirsdag. Det skriver Gamingbolt.
Desværre skal vi ikke regne med crossplay til titlen.
Her på Gamereactor gav vi Wargroove karakteren 8, og anmelder Anders Baad Mai skrev blandt andet:
"Wargroove er en kærlighedserklæring. Det er på samme tid et helt nyt ansigt på markedet, og en gammel ven man ikke har set i mange år. Det er en påmindelse om, at Advance Wars efterlod et hul i industrien, og beviset på, at der stadig er en plads til det i vores moderne landskab. Wargroove er forhåbentlig kommet for at blive".
Skal du have Wargroove til din PS4?