Heavenly Sword var måske ikke lige så elegant og dragende som God of War-serien, men der var ingen tvivl om at Ninja Theory havde skabt et solidt actionspil. Der har tidligere floreret rygter om at Ninja Theory var i gang med et nyt projekt, og nu har den engelske udvikler så løftet på sløret.
Spillet hedder Enslaved, foregår 150 år ude i fremtiden hvor Monkey og hans kunstige veninde Trip, bryder ud fra et slaveskib og så skal holde hinanden i live, ikke mindst fordi de er forbundet via Monkeys pandebånd. Det er et spil der, ulig Heavenly Sword, udvikles til både PlayStation 3 og Xbox 360. Du kan klikke dig gennem de første billeder fra projektet lige her: