Det undrer vel ikke nogen at der skal komme en efterfølger til DJ Hero, når man overvejer med hvilket tempo Activision har udsendt nye afsnit af Guitar Hero-spillene. Det er dog lidt af en overraskelse at Games Industry nu rapporterer at en britisk udvikler, sammen med Freestyle Games er godt i gang med udviklingen af DJ Hero 2.
Det virker alt sammen lidt voldsomt med tanke på at det første spil i serien først udkommer i slutningen af denne måned. I det mindste kan man vel dermed være sikker på at man ikke kommer til at savne spil til sin turntable-controller.