Selvom protestgruppen mod Left 4 Dead 2 lever i bedste velgående, så tror spilhuset Valve på deres produkt. Faktisk i en sådan grad, at firmaet har øremærket 25 millioner dollar til markedsføringen af spillet. Chefen for Valve, Gabe Newell, havde følgende at sige om Left 4 Dead 2:
"Baseret på antallet af forudbestillinger bliver Left 4 Dead 2 det hurtigst sælgende Valve-produkt nogesinde. Left 4 Dead 2 har konsekvent ligget 300% over det oprindelige Left 4 Dead i det forventede salg."
De 25 millioner dollar vil blive brugt til bl.a. busreklamer, tv-indslag, i livstilsmagasiner og spilblade.