Vi kunne i en tidligere nyhed fortælle at meget tydede på at det lovende Alpha Protocol, så ud til at ville blive udskudt til næste år, og nu skulle det altså være blevet bekræftet.
Tager man således et smut forbi Segas egen side, vil man kunne se at udgivelsesdatoen er blevet ændret for både Xbox 360, Playstation 3 og PC til "Spring 2010", hvilket er dårlige nyheder for enhver der havde tænkt sig at agere rollespils-superagent i år.
Vi håber blot at udskydelsen af spillet, kan give udvikleren Obsidian Sofware, det overskud der skal til at afrunde oplevelsen så den til fulde kommer til at leve op til det store potentiale.