Jade Empire var i sin tid en af de første originale varianter af det almindelige rollespil, som Bioware tog sig af. Det blev udgivet i 2005 til Xbox, og lige siden da har rygterne om en efterfølger verseret på utallige fora verden over.
Bioware der snart står klar med Dragon Age, har dog nu taget bladet for munden og udtalt at de gerne ville arbejde videre på serien, selvom der ikke er et nyt Jade Empire under udvikling lige for tiden.
"Jade Empire er en favorit blandt staben, og mange af os elsker det, så vi ville virkelig gerne genoplive den verden engang i fremtiden. Men lige nu er fokusset dog på Mass Effect 2 og Dragon Age: Origins." fortæller Laidlaw til Strategy Informer.
Mere østerlandsk kampsport, magi og mytologi fra Bioware - vi er klar.