Fordi Activision og Infinity Ward har været så sløve med at få fremvist det kommende Call of Duty: Modern Warfare, så har spekulationen grebet mere om sig end normalt, og et af de mange rygter har været, at spillet også vil indeholde en version af den populære Battle Royale-del, som Treyarch introducerede med Blackout i Call of Duty: Black Ops 4.
Det viser sig dog ikke at være tilfældet. For nylig har Infinity Ward-designeren Joe Cecot bekræfter overfor IGN, at de ikke ønsker at introducerer Battle Royale, da selve essensen ikke stemmer overens med spillets fokus på realisme.
"We really focused on Modern Warfare, authentic and gritty, realistic weapons, and it's a different experience. It's really...just about pulling back to Modern Warfare and keeping that pure."
"[Infinity Ward has] big fans of battle royale. We're excited for large player counts and things like that, but right now we're really focused on core multiplayer."
Dog har designinstruktør Geoff Smith bekræftet i et interview med VG247, at de har Ground War-baner med 40 spillere i, og at de løbende tester med over 100 spillere. Hvis denne funktionalitet ender med at blive implementeret, så forventes det dog ikke at være i Battle Royale-format.
Hvad synes du om det?