Det er stadig svært at blive klog på hvorvidt det kommende 3D Game Heroes er mere end blot en Zelda-klon i underlige klæder, men i det er svært at komme uden om at det grafiske udtryk er særdeles originalt.
Det hele er lavet i pixels, men udvikleren har modeleret hver pixel i 3d, således at det hele bliver en blanding af gårsdagens måde at lave grafik, kombineret med hvad vi kender fra spil i dag. Teknikken bliver også benyttet af det kommende Xbox Live Arcade-spil Fez.
3D Game Heroes har dog indtil videre kun været annonceret til Playstation 3, men nu siger spillets producer Hiroyuki Misawa, at spillet også godt kunne være på vej til Xbox 360, og at det hele afhænger af udgiveren From Software.
Hvorvidt det er realistisk at vi nogensinde får det mærkværdige spil at se herhjemme, ved vi endnu ikke. I skal dog ikke snydes for et par billeder fra eventyret, og så er det jo ellers bare at komme i gang med stemme-indsamlingerne hvis i gerne vil se det på disse breddegrader.