Ny Xbox Live-rekord

To millioner spillere samtidig
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-11-13

Det er kun et par dage siden, at Activision og Infinity Ward lancerede Call of Duty: Modern Warfare 2 på Xbox 360 og PlayStation 3, og allerede nu kan Microsoft mærke presset på deres online-tjeneste Xbox Live. Ifølge Microsoft rundede servicen forleden mere end to millioner aktive spillere samtidig - noget Modern Warfare 2 helt sikkert har været medvirkende til.

Det var Larry 'Major Nelson' Hryb, der forleden kunne fortælle, at dette hermed er en ny rekord for firmaets Xbox Live-tjeneste. Endvidere blev det meddelt, at der indtil videre er solgt 4.7 millioner eksemplarer af Modern Warfare 2, og at intet mindre end 995.462 Xbox 360-ejere allerede har logget sig på multiplayerdelen af spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage