Det første Dead Space levede egentlig fint uden en multiplayerdel, da det var centreret omkring gyset, de rustbrune gange og de slibrige væsner. Men skal man tro EA's seneste indrykkede jobannoncer, så tyder meget på, at Dead Space 2 vil have en eller anden form for multiplayerfunktion.
Electronic Arts leder nemlig specifikt efter en Senior Online Level Designer, der skal samarbejde med studiets kreative chef og online producer omkring Dead Space 2. Målet er at skabe sjove, tilfredsstillende og polerede multiplayerbaner.
Dead Space 2 lanceres engang i løbet af efteråret 2010.