Japansk mand arresteret efter han truede med at brænde Square Enix-hovedkvarter ned

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-08-12

Som du måske allerede ved satte en vred fan ild til animationsstudiet Kyoto Animation i Kyoto, Japan tidligere på sommeren, og branden endte med at koste 35 ansatte livet. Netop derfor er der en særlig følsomhed omkring brandstiftelse i disse dage i Japan, så de sørgede for at reagere hurtigt, da en fan for nylig truede med at brænde Square Enix-hovedkvarteret ned også.

Som Siliconera rapporterer, så ved vi nu at politiet hurtigt arresterede den 40-årige Kenichi Hiratsuki, efter de fandt ud af at han har sendt en række trusler om brandstiftelse ind til Square Enix via deres officielle hjemmeside d. 23 juli.

Som Anime News Network desuden skriver, så fandt politiet ingen benzin eller lignende i mandens hjem. Åbenbart blev manden provokeret af et særligt mobilspil fra Square Enix, hvor han over en periode havde brugt over $1800 på at få et specifikt stykke grej.

Angrebet og branden hos Kyoto Animation er det mest dødelige angreb i Japan siger anden verdenskrig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage