Nyt studie under Activision

Sledgehammer Games er klar
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-11-18

I juli forlod Glen Schofield og Michael Condrey deres positioner som daglig leder og direktør for EA Visceral (holdet bag Dead Space) - og nu står det klart, hvad de to skal lave fremover. Som de to chefer i det netop nystiftede Sledgehammer Games, skal de lede et hold dygtige programmører, grafikere og designere til Activisions forhåbentlige næste spilhit.

Præcis hvilket projekt det er der arbejdes på, har hverken Sledgehammer Games eller udgiveren Activision meddelt noget om, men Glen Schofield knyttede følgende kommentar til offentliggørelsen af det nye studie:

"Michael og jeg selv, glæder os umådeligt meget over muligheden, for at være med til at opbygge et helt nyt studie under Activision. Vi fik chancen for at samle et hold i absolut verdensklasse, et hold med personer fra andre udviklere, der tidligere har skabt kritikerroste spiloplevelser."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage