Microsoft leder efter nye folk

Til nyt Shadow Complex og Natal
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-11-20

Selvom finanskrisen kradser, så udvider Microsoft Games Studios konstant. I øjeblikket leder firmaet efter talentfulde medarbejdere (modsat de talentløse, der må søge hen et andet sted) der kan være med til at videreudvikle Natal-projektet.

Samtidig udtrykker firmaet et ønske om, at disse nye medarbejdere, skal være med til at drive de allerede succesfulde spilserier og spil som Gears of War og Shadow Complex til et nyt niveau. Microsoft søger også folk til Frank O'Conners interne Halo-projekt samt en lang række andre projekter.

Hvor det ikke er overraskende, at der helt sikkert er mere på vej til Gears of War-fansne derude, er det dejligt at høre, at der givetvis også en en fortsættelse på vej til Shadow Complex, et ret så solidt og ambitiøst download spil på Xbox Live Marketplace.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage