Dead Island 2 skifter officielt udvikler igen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-08-15

Som du måske husker, så startede Dead Island 2 med at være under udvikling hos Techland, men de skrottede ideen til fordel for at arbejde på Dying Light. Koch Media igangsatte så udviklingen af en efterfølger sammen med Yager, men dette blev skrottet, og så havnede ansvaret hos Sumo Digital for en stund.

Tidligere på året sagde et rygte så, at Homefront: The Revolution-studiet Dambuster havde fået ansvaret, og dette er nu blevet bekræftet.

I THQ Nordics seneste investorrapport fremgår det nemlig, at Dambuster nu har fået ansvaret:

"We have entrusted Dambuster Studios with the Dead Island franchise, bringing the development of this key franchise to one of our internal studios. They are now leading the development of Dead Island 2."

Det vides ikke hvad dette gør for spillet i sin nuværende tilstand, og om de er ved at gennemgå en total genstart.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage