Microsoft arbejder ikke på en streaming-konsol

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-08-16

Microsoft har allerede udgivet en digital konsol uden diskdrev, men adskillige rygter har også påpeget tidligere, at de arbejder på en konsol der udelukkende er til streaming, et slags hardware-akkompagnement til den kommende xCloud-service. Det viser sig dog nu ikke at være tilfældet.

I et interview med GameSpot slår Xbox-chefen Phil Spencer fast, at Microsoft ikke arbejder på en konsol der udelukkende er bygget til at streame.

"We didn't say that [a streaming console was in the works]. I think maybe some people thought that that was the disc-less one that we just shipped. We are not working on a streaming-only console right now. We are looking at the phone in your pocket as the destination for you to stream, and the console that we have allows you to play the games locally."

Microsoft arbejder dog på at give dig mere stabil streaming indenfor hjemmets fire vægge, ved at lade dig lade din Xbox-konsol agerer som sendemast. Dog vil de forklare mere om denne feature fremadrettet.

Dog tror Spencer fortsat på den fysiske konsol - for nu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage