Bioware, der har mange stensikre succeser under bæltet, har i et interview med spilsitet Gaming Nexus sagt, at Mass Effect 2 bliver deres hidtil bedste spil. Dermed er spillet altså ifølge spilhuset både bedre end Dragon Age: Origins, The Knights of the Old Republic og det oprindelige Mass Effect. En af stifterne af Bioware, Ray Muzyka sagde følgende om toeren:
"Det er den dystre anden akt af Mass Effect-trilogien vi her har lavet, og jeg er meget begejstret omkring projektet. Kvaliteten er enestående, og jeg er så stolt over hele holdet. Efter at have lyttet til kritikken fra pressen og de mange fans, samt holdet der arbejdede på det første spil, har vi højnet intensiteten i kampene og skabt en større dybe i rollespilelementerne."
Mass Effect 2 lanceres d. 28. januar.