Yakuza 3 til Europa

Rygtet bekræftes endelig
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2009-12-09

Efter at have brugt meget af julen sidste år med en import version af Yakuza 2 til Playstation2, har jeg flere gange her på siden nævnt at jeg håbede på at Sega ville genoverveje seriens fremtid her i Europa, og det ser nu altså ud til at ske.

Sega har nemlig offentliggjort at Yakuza 3 til Playstation 3 er på vej til Europa, og faktisk allerede skulle være klar til marts næste år. Spillet vil få engelske undertekster, men vil bevare de japanske stemmer, hvilket vi kun kan bifalde.

Som spiller vil man igen indtage rollen om Kiryu Kazuma, der altid synes at blive midtpunkt for den striden mellem de forskellige faktioner af den japanske organiserede kriminalitet. Yakuza 3 lover endvidere at bygge videre på de mange minispil, den virkelig velskrevne krimi-historie og det solide kampsystem som der blev budt på i Yakuza 2.

Hvis du er over 18 år og savner et godt, voksent spil til din Playstation 3 kan du godt begynde at glæde dig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage