Det amerikanske spilblad Game Informer, kan i deres nyeste nummer afsløre flere detaljer om efterfølgeren til rumgyseren Dead Space.
Dead Space 2 vil foregå tre år efter det første spil, på en enorm rumbase ved navn Sprawl der befinder sig på en af Saturns måner. Sprawl vil ifølge artiklen få Ishimura fra det første spil til at synes lille, og vil yderligere byde på langt mere diversitet i dets udformning.
Udvikleren satser på mere uhygge, bedre pacing, mere historie (Isaac vil denne gang snakke), og har samtidigt givet Isaac mere bevægelsesfrihed, således at han nu kan ændre retning i de fritflyvende områder.
Som en sidste detalje lyder det også til at der denne gang er blevet plads til multiplayer, hvilket dog kun bekræftes uden på nogen måde at blive beskrevet.