For tiden virker det som om Bioware bare bliver ved med at tilføje nye lækre detaljer til den rollespilslagkage af en sciencefiction oplevelse som Mass Effect 2 lyder til at blive. Senest er det stemmeskuespillerne som er blevet offentliggjort, og særdeles glade er undertegnede for tilføjelsen af Martin Sheen. Du kan se listen lige her:
Emmy og Golden Globe-vinder Martin Sheen ("West Wing", "Apocalypse Now")
Emmy-vinder Shohreh Aghdashloo ("House of Saddam")
Komikeren Seth Green ("Austin Powers", "Robot Chicken")
"Chuck"-stjernen Yvonne Strahovski og Adam Baldwin
"Crash"-stjernen Keith David
SciFi-favouritterne:
Michael Dorn ("Star Trek: Deep Space Nine")
Tricia Helfer ("Battlestar Galactica")
Michael Hogan ("Battlestar Galactica")
Carrie-Anne Moss ("The Matrix")"
Martin Sheen, eller måske rettere Josiah "Jed" Bartlet er i sig selv nok til at garantere et køb for undertegnede, så forventningerne til Biowares kommende rollespil er om muligt lige blevet større.