For nylig afslørede Sony at de har købt Insomniac Games, der er kendt for Ratchet & Clank og særligt Spider-Man nu. Det er et større studie end Sony normalt beskæftiger sig med, og det har uden tvivl ikke været billigt, men som bekendt er Spider-Man et gigantisk hit.
Det er nemlig blevet afsløret af NPD-gruppen (via GamingBolt), der har kigget nærmere på spillets globale salgstal, at Spider-Man har solgt 13.2 millioner eksemplarer.
Dette strækker sig fra lanceringen og frem til og med d. 28 juli 2019, som betyder at det kan have solgt meget mere.
Det forventes derfor at studiet først skal arbejde på en efterfølger.