Spider-Man har spillet en afgørende rolle i løbet af den sidste halvdel af MCU-universets Infinity Saga. Ikke bare har Tom Holland spillet karakteren to gange i egne film, men han har også været med i to Avengers-film, samt Captain America: Civil War naturligvis.
Mange forventede dermed at Sony, der på sin vis udlejer rettighederne til Marvel og Disney, ville finde ud af at fastholde aftalen, siden filmene og denne version af karakteren er så populær.
Men sådan lader det ikke til at være gået. Deadline kan rapportere at Sony og Disney har forhandlet om en forlængelse, men Disney ønskede en mere ligelig fordeling af indtjeningen, og det sagde Sony nej til.
"Disney asked that future Spider-Man films be a 50/50 co-financing arrangement between the studios, and there were discussions that this might extend to other films in the Spider-Man universe. Sony turned that offer down flat [...] Sony proposed keeping the arrangement going under the current terms where Marvel receives in the range of 5% of first dollar gross, sources said. Disney refused."
Dette betyder tilsyneladende at karakteren snart vil forlade MCU.