OnePlus vinder to EISA-priser

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-08-20

Vi var ret vilde med OnePlus 7 Pro, og det reflekteres i vores rosende anmeldelse. Vi var desuden ikke de eneste der havde pæne ord til overs for den kinesiske smartphone-producents seneste, og nu har de sågar vundet to af de prestigefyldte EISA-priser.

EISA-priserne uddeles til årets bedste forbrugerelektronik, og som det fremgår i en pressemeddelelse sendt til Gamereactor har OnePlus vundet "Best in-ear headphones" for deres Bullets Wireless 2, samt "Best Advanced Smartphone", som går til OnePlus 7 Pro.

"EISA anerkendelse af vores innovation med OnePlus 7 Pro og Bullets Wireless 2 beviser, at vores unikke tilgang til smartphones virker. Hos OnePlus går vi enormt meget op i at lytte til de konkrete krav og problemer, som vores brugere har, og det er en helt særlig ære at blive anerkendt af det internationale panel af eksperter, der udgør EISA," siger Marie Feldborg, der er marketingschef for OnePlus i Danmark.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage