Overvejelserne om PS3 Slim

Konsollen kunne have været mindre
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2009-12-16

I et interview med den japanske avis Nikkei, fortæller Masayuki Chatani fra Sony om udviklingen af Playstation 3, og hvordan konsollen faktisk kunne have været mindre end den endte med at være. Der var en smule problemer med at få den strømsultne hardware nede i de mindre klæder, og man overvejede derfor på et tidspunkt at tage transformatoren ud af konsollen (som hos Wii og Xbox 360).

Selv harddisken og placeringen af denne gav problemer, og også her overvejede man flere eksempler, en værende at have en netbaseret løsning i stedet for en intern harddisk. Man besluttede sig dog for at man hellere ville beholde harddisken, da en af de essentielle dele af Playstation 3 var muligheden for at brugere kunne hente ting direkte ned til deres egen maskine. En anden mulighed var at bruge flash-baseret hukommelse i stedet for harddisken, altså noget lignende en SSD-disc, men dette synes man blev for dyrt.

Resultatet af alle overvejelserne blev altså en Playstation 3 Slim som kunne have været betydeligt mindre end den er i dag, hvis man havde fortsat med den en ekstern strømforsyning, og en anden løsning på harddisk-problemet.

Hvad foretrækker i?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage