For ganske kort tid siden havde Take Two deres "Interactive quarterly investors call" som ganske sikkert har været ligeså spændende som det lyder. Da snakken faldt på Mafia II og hvor det mon bliver af, blev det dog sagt at spillet er en Q3 2010 udgivelse, altså lyder det lige nu som om spillet senest vil være ude den 31. Juli, uden det dog er nogen garanti for at det ikke igen bliver udskudt.
Udskydelser eller ej glæder vi os stadig afsindigt til Mafia II, der har set spektakulært ud de gange vi har besøgt udvikleren, så lad os nu håbe at tidsplanen faktisk holder denne gang.