Capcom skubber flere spil

Vil ikke gnubbe skuldre med andre storspil
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2009-12-23

Vi skal ikke så forfærdeligt langt ind i år 2010, før det begynder at regne med storspil - og det har japanske Capcom både opdaget og erkendt. Derfor skubber de nu flere af deres kommende spil til ubestemte tidspunkter ude i fremtiden. Dette gælder både Dead Rising 2, Lost Planet 2, Super Street Fighter IV og Monster Hunter 3.

Hvor disse spil så udgives står endnu uklart, men Capcom har bekendtgjort, at det tidligst bliver fra det nye regnskabsår, der hos firmaet starter 1. april 2010 og slutter d. 31. marts år 2011. Det går dog ikke ud over Dark Void, der som planlagt lanceres i begyndelsen af næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage