Som du måske allerede ved så udkom Thronebreaker: The Witcher Tales sidste år, og var i en længere periode eksklusivt tilgængeligt på CD Projekt RED's egen butik, GOG.com. De lagde dog ikke skjul på, at netop denne eksklusivitet faktisk havde en negativ indflydelse på salget og den generelle bevågenhed.
Nu siger de så, at denne oplevelse har lært dem at de ikke ønsker eksklusivitet overhovedet fremadrettet. I et interview med PCGamesN fortæller Marcin Trazcyk fra CD Projekt RED, at de har lært deres lektie.
"With Thronebreaker, we started with an exclusive, and decided to share it with a wider audience. It proved to us that exclusives maybe don't work for us, because we don't want to limit the number of people who can access the game."
I samme interview bliver det slået fast at CD Projekt RED foretrækker at du køber Cyberpunk 2077 igennem GOG, men at de ikke længere vil benytte eksklusivitet.