Mark Hamill

Jokeren, Star Wars og alt det løse
Tekst: Lee West
Publiceret 2010-01-06

Mark Hamill fortæller løs om karrieren i et interview med engelske CVG, og det er interessant læsning.

De fleste husker nok Hamill for rollen som den unge flødebollefyr med gyldent pagehår og lyssværd, og så ikke meget mere, men Mark Hamill har været meget aktiv i spilverdenen lige siden rollen som Luke Skywalker i Star Wars.

Hamill har igennem årene blandt andet leveret stemmeskuespil til Wing Commander III, Tim Schafer´s Full Throttle, Soldier of Fortune II: Double Helix, Logan i X-men: Wolverine´s revenge, fortæller i Call of Duty 2 og selvfølgelig som de fleste ved Batman: Arkham Asylum.

Arkham Asylum og rollen som den gale Joker var et arbejde Hamill især nød, han havde ikke forventet at skulle gentage denne rolle (han var stemmen i Batman: The Animated Series også) og greb chancen, da han fik den tilbudt. Til stor glæde for mange spil- og tegneseriefans.

At der stadig er snobberi fra filmbranchen, har Hamill også kunnet mærke, når han blev spurgt "om han ikke kunne finde arbejde", siden han foretrak stemmeskuespil i tegnefilm og spil. Til det har han ikke meget andet end hovedrysten til overs - heldigvis.

Udover at arbejde med teater og stemmeskuespil i tegnefilm, har Hamill dog planer om at fortsætte i spilbranchen. Næste projekt han forventer at dukke op i, er Black Pearl, der er baseret på en tegneserie, som han skrev i halvfemserne.

Skulle du undre dig over, hvorfor Mark Hamill aldrig har lagt stemme til den mest åbenlyse figur, Luke Skywalker, er svaret ganske simpelt: ingen har nogensinde spurgt ham!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage