Blizzard har allerede vist stor interesse for Nintendo Switch-konsollen igennem Diablo III: Eternal Collection, som desuden havde en række features udviklet igennem et stærkt samarbejde imellem de to virksomheder. Desuden har adskillige rygter allerede peget på, at Overwatch skulle være på vej, og nu lader det til at være bekræftet.
Som Polygon skriver nåede accessory-producenten PowerA, der laver controllere, tasker og anden merchandise, at offentliggøre en officielt licenseret Overwatch-taske til Switch.
Den blev naturligvis fjernet meget hurtigt, men ikke hurtigt nok, og nedenunder kan du se en række billeder af den. Det synes derfor at være garanteret at spillet snart afsløres.
Kunne du tænke dig at spille Overwatch på Switch?

<bild></bild>