Indrømmet, der sidder nok et par PS3-ejere med en klump i halsen nu. Undskyld. Men ikke desto mindre er der godt nyt til Halo-fans uanset format.
Hvis du følger med på anime-scenen, er det nok ikke forbigået din opmærksomhed, at Halo har haft sin egen serie kaldet Halo Legends. Nu udkommer de i en samlet udgave på det amerikanske marked den 16 februar..
Der bliver en normal DVD-skive med de syv historier, men en to-disc udgave og Blu-Ray versionen indeholder samtidig en introduktion til universet, en "making-of" inden hvert eneste afsnit, en dokumentar om Halo-fænomenet samt naturligvis de sædvanlige lyd-kommentarer og Widescreen-format.
På Blu-Ray skiven vil der yderligere være en dokumentar kaldet: Halo: The story so far.