Om ikke alt for længe kan japanske Persona-fans løbe ud i butikkerne og købe Persona 5 Royal, som er en udbygget version af det originale spil, der byder på en ny karakter, nye slutninger og masser af ekstra indhold. Fans har dog gerne ville vide i noget tid præcis hvor meget ekstra indhold der egentlig er tale om, så nu er det blevet sat tal på.
I et interview med Game Informer (via Persona Central) fortæller spillets instruktør, Daiki Ito, at vi taler om en indholdsforøgelse på cirka 30%.
"Simply put, there's a 30-percent increase in new features. However, we've adjusted the overall playtime so it isn't too different from Persona 5... Rather than saying the game has been 'expanded,' it might be more appropriate to say that it has 'deepened.'"
Dette dækker over en lang ny skoleperiode efter det originale spils afslutning, nye udfordringer, minispil, en ny karakter og meget, meget mere.
Spillet ankommer i vesten til foråret.