Før Epic Game Store kom til verden sad Steam stort set på det bredere PC-distributionsmarked, og det var med en omsætningsfordeling på 70/30, altså tager Steam 30% af salget fra hvert eneste spil. Epic tager dog kun 12% af omsætningen, og dette har behaget udviklere.
Faktisk er der nogle der direkte har kritiseret Steam for deres forretningsmodel, og det er ingen ringere end Chris Early, der sidder som vicepræsident for Ubisofts Partnerships and Revenue-afdeling.
Ubisoft har indgået i et samarbejde med Epic i noget tid nu, og i et interview med New York Times kalder han Steams fordeling følgende:
"It's unrealistic, the current business model they have. It doesn't reflect where the world is today in terms of game distribution."
Lige nu lancerer Ubisoft deres spil på Epic Game Store, samt via uPlay.