Så mange akronymer i én underoverskrift. Ak ja.
Det er weekend, og der er ikke meget bedre ting at vågne op til end en bunke nyheder, vel? Der er hermed serveret et par stykker heriblandt lidt zombie-nyt, der ikke nåede med i denne uge.
Resident Evil kommer snart i en gold-udgave indeholdende stort set alt det ekstra-materiale, der er blevet produceret til spillet, nye kostumer og selvfølgelig pryder Jill Valentine forsiden. Der vil også være to nye episoder inkluderet i zombiefesten.
Senere idag tager vi også et tilbagekig på Resident Evil Zero, hvor du kan læse vores norske kollegas mening om Wii-spillet, eller bare gense den originale anmeldelse af Gamecube-udgaven.
Hvis du ikke fik stemt på gårsdagens kategori i Danish Game Awards 2010, kan det stadig klares lige her: Årets Strategispil.
KLIK HER for at læse alt om afstemningen
Er der ingen tømmermænd at spore, kan du kigge forbi https://www.firstpersontetris.com/ til en omgang ...uhm ... førstepersons-Tetris?
Blichfeldt planlægger en weekend fyldt med League Of Legends, mens denne skribent stadig prøver at slippe Might & Magic på den lille NDS. Hvad er jeres spilplaner?
Så er der bare tilbage at ønske jer allesammen en god weekend.