Just Cause 2 er på vej. Den svenske udvikler Avalanche samt Eidos melder ud, at de har opdateret grafikken med en forbedret udgave af deres Avalanche Engine. Såfremt dette, samt de mange muligheder et sandkassespil i forvejen tilbyder, ikke er nok, er der mere til at lokke spilleren tilbage. Denne gang bliver det nemlig muligt at træffe valg undervejs i missionerne og dermed påvirke historiens gang.
Den netop udkomne trailer leverer en ganske fin reklame for dette. Ikke alene ser det kommende Just Cause 2 ganske nydeligt ud, men du kan også selv vælge handlingen i traileren undervejs. Spillet udkommer til PC, Xbox 360 samt PS3 d. 26 marts 2010 og udgives af Square Enix.
Hop videre til Youtube og se/spil videoen .
