Microsoft er allerede godt i gang med pr-snakken om hvor meget Natal vil kunne betyde for spil i helhed, men skal man tro den engelske spilside CVG, havde Nintendo faktisk allerede haft muligheden for at købe sig til teknologien, inden det havnede hos den amerikanske gigant.
Således fortæller en unavngiven kilde, at Nintendos præsident Satoru Iwata faktisk allerede fik teknologien demonstreret helt tilbage i 2007, men ikke mente den var brugbar i forhold til planerne for Wii. Et af problemerne var frygten for at prisen ville blive for høj, mens et helt andet var forsinkelsen på kameraets opfattelse af hvad der foregik foran det - et problem man må håbe er blevet fikset i mellemtiden.
Afslutningvis siger kilden at de ikke mener Microsoft vil være i stand til at tilbyde den teknologi de har lovet, til den pris der ellers nu skulle være officiel. Det lyder altså som om kilden fra Nintendo, mener at Microsoft skulle have skåret på specifikationerne.
Om der reelt er noget i alt dette, eller om det bare er pr-kanonerne der er ved at blive kørt i stilling, ved vi endnu ikke. Vi skal dog med glæde gøre vores bedste for at bedømme, så snart vi får et Natal-kamera tilsendt.